For lige at samle op, så fløj jeg fra Aarhus klokken 14.30 og landede så i London 15.10 (1 times tidsforskel). Den halvanden time gik stærkt. Jeg nåede kun lige at spise min medbragte kylling og bacon sandwich, imens jeg slugte hver og en løgnhistorie i ugebladet Kig Ind. Da vi landede, fandt jeg hurtigt mine kufferter - jeg var en af de eneste med andet end håndbagage.
Her er lige et lille billede af min højt elskede Fnuggi, som godt synes hun lige kunne komme med i kufferten. Sødeste Fnug, men den gik ikke desværre.
Her er det klassiske Ryanair fly - holdt i de gule og blå farver.
Dette er busstoppestedet ved Easybus ind mod London.
Jeg gik mod udgangen og fandt hen til parkeringspladsen for busserne. Det var noget uhandy med to store kufferter og en pænt stor taske som håndbagage, men det gik. Jeg fandt stoppestedet og satte mig på en bænk. Der sad også et ungt par, som skulle med samme bus som mig, så dem sad jeg og snakkede kort med. Bussen var lidt forsinket, men det skal jeg da lige love for at han fik indhentet undervejs. Han kørte som en brækket arm, som man ville sige, og kufferterne fløj rundt. Gudskelov varede turen kun en time, og kl 17 stod jeg inde i London.
Jeg havde lavet lidt research hjemmefra for at finde det billigste taxi selskab og fandt frem til, at uber var den billigste løsning. Jeg havde i forvejen hentet deres app, og det fungerede så smart, at den chaufføren bare fandt en via GPS, også fik man besked om chaufførens navn og nummerplade, og hvornår han ville være der. Der gik maks 2 minutter så holdte han der. Han hed Muhammed og var fra Bangladesh og talte ret dårligt engelsk. Nå bilen lignede en ganske almindelig bil, så jeg var lidt betænksom, men jeg havde læst om firmaet hjemmefra og de virkede pålidelige. Jeg satte mig ind, og han fik adressen - i starten vidste han ikke hvor det var henne, og efter flere søgninger fik han det printet ind i hans GPS. Han begyndte at køre, og kørte en anden vej end hvad min egen GPS sagde - jeg blev faktisk lidt smånervøs og tænkte åhnej.... Han drejede så ned af, hvad jeg syntes lignede en sidevej, og lige som han drejede låste han bagdørene. Jeg tænkte bare HJÆLP! Så jeg sagde til ham, at han havde tastet den forkerte adresse ind, fordi min GPS sagde vi skulle en anden vej. Han begyndte at små grine fordi han godt kunne fornemme at jeg troede noget helt forkert - han sagde at han ville tage motorvejen fordi det var rush hour i London. Resten af vejen fortalte han om hans kone og familie og jeg kom sikkert frem. Ja typisk så mistænksom som man kan blive bare fordi det er i et andet land.
Han satte mig af foran hoveddøren og var endda så sød at vente til der blev lukket op - sæt nu jeg skulle bruge et lift tilbage til byen, det ville jo være god business for ham.
Alex, som min søde søde værtsmor hedder, lukkede op. Hun gav mig et kram og viste mig rundt i hele huset. Deres hus er meget smukt og med flotte stuklofter over det hele. Jeg fandt ud af, at jeg har mit eget badeværelse, hvilket er virkelig dejligt. Dog er der ingen bad, så der skal jeg bruge deres. Jeg begyndte og pakke ud ,og de kom og spurgte om jeg ville spise med. De havde købt indisk take away og det var super lækkert og meget stærkt. Efter aftensmad gik jeg en tur i nærområdet sammen med Alex hvor vi også lige fik handlet lidt ind, så jeg har til at lave en madpakke i morgen. Jeg skal møde på Riverside School kl 8.30 i morgen, hvilken transportform jeg tager ved jeg ikke endnu. Jeg skal først have købt en lås til den cykel jeg har fået lov at låne. Nå, jeg vil sove, jeg får en lang arbejdsdag fra 8.30-18 i morgen. Godnat.
Her er mit oystercard - dvs billigere transport i London. yay.
Det her er mit eget toilet, det er virkelig lækkert!
Dette er min værtsfamilies badeværelse, hvor jeg så tager bad om morgenen.
Det her er mit værelse. Super fin størrelse og godt med skabs og kommode plads.
Her er lige et hurtigt billede af haven.
