Mit fly letter klokken 14.30 og jeg er allerede lettere distræt og farer frem og tilbage for at pakke. Ja, pakke - det har jeg egentlig gjort de sidste 14 dage bare, sådan en slags pakning, hvor alt mit tøj lå og flød på spisebordet. Realiteten var så, at igår, da det skulle i kufferten, var der overhovedet ikke plads. Ja, jeg har 35 kg med - but still.
Nå, jeg måtte sortere, og det var hårdt! Jeg havde den der "jeg kan jo ikke undvære dén her, selvom jeg ikke har haft den på i 2015" følelse, så det endte med at blive en følelsesladet pakning. Nå sagen er nu, at kufferterne er pakket og klar - ifølge min egen badevægt siger den 35,0, så jeg forventer at jeg må have endnu en følelsesladet oplevelse i lufthavnen, når medarbejderen skælder mig ud for overvægt. Den tid den sorg.
Jeg havde egenlig planlagt, at når jeg ankom til London, så ville jeg tage undergrunden op til min værtsfamile. Jeg skulle bare lige 2 stop med Northern Line også lige skifte og tage Picadilly Line resten af vejen. Easy peasy! Jeg kom så til at sidde og google mig frem til de forskellige undergrundsstationer, herunder om de havde rulletrapper (dem der kender mig, ved at jeg absolut ikke er fan af hverken højder eller rulletrapper!). Det havde de. Mange høje rulletrapper.
Kan i lige se det for jer? Mig ned af sådan rulletrappe med to kæmpe kufferter og en håndbagage, sådan en 45 kilo? Puha, jeg sveder helt ved tanken. Med alt den bagage stråler det jo også ligefrem ud af en, at man er turist og derved også er et nemt offer for tyveri. Jeg besluttede at det nok var bedre at tage en taxi. Jeg har derfor booket en taxi, som kommer og henter mig, efter lufthavnsbussen sætter mig af ved Old Street Station. Dejlig nemt og bekvemt.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar