søndag den 14. juni 2015

Fjorten dage i London

Denne uge er virkelig fløjet afsted!


Jeg brugte mandag, som er min ugentlige fridag, på at handle ind og vaske tøj. Dette var også tiltrængt, eftersom det var første vask siden jeg kom herover. Jeg har mit eget tøj på på arbejde, og det ender som oftest med at have savl eller madrester på det når jeg endelig har fri - så det giver meget vasketøj.
Jeg gik op for at handle ind efter jeg havde sat min vask over, og der var virkelig varmt udenfor så jeg gruede allerede ved tanken om at slæbe en milliard poser fyldt med madvarer hjem. Jeg handlede ind i Asda, som mest af alt minder om en kvickly eller føtex med en tøj afdeling og en kæmpe madvare afdeling. Det er sjovt som priserne kan være anderledes på madvarene herovre. Der er eksempelvis en milliard færdigretter, alt fra salat til sandwich til varme retter - og det er faktisk billigere end og købe tingene hver for sig og lave det selv, hvilket jo er til grin. Jeg ville eksempelvis have noget hamburyg og det var bare umuligt at finde til under 2,5 pund som svarer til over 25 kr! men en salat med kylling eller nogle af de færdigretter koster 2 pund, også er der til et helt (nogle gange 2) måltider.  Nå, jeg fik handlet en masse ting og skulle så hjem med alle mine varer. Det skal lige siges, at jeg bor omkring 2 km fra Asda, så jeg ville tage bussen hjem og gudskelov, for hvor var det dog varmt at bevæge sig med de poser.


Tirsdag var så min første ugentlige arbejdsdag. Jeg mødte 8.45 og havde morgenmøde, med alle de ansatte på skolen (det har vi hver tirsdag og torsdag). Derefter kommer børnene kl 9 hvor der er fysioterapi og gang træning. De laver helt klart øvelser med børnene, som ikke var blevet godkendt af arbejdstilsynet derhjemme, men jeg forsøger så vidt muligt selv at bruge sejl og lift.
Efter skoledagen var slut kl 15.30 gik jeg i Team Spirit, som er ligesom en SFO derhjemme. Tirsdag skal vi så til svømning, så vi kører kl 16 når alle børnene har fået lidt mad og er tilbage på skolen kl 18 hvor vi så har fri. Jeg gik efter arbejde ned i Wood Green og spiste aftensmad sammen med Camilla, hvilket altid er hyggeligt. Jeg kom først hjem 20.30 og gik nærmest i seng med det samme.

Onsdag var nogenlunde ens, med en arbejdsdag fra 8.45-18. Her har vi i løbet af skoledagen afslapnings tid i soft play som svarer til et kæmpe puderum af en art med afslapningsmusik. Jeg blev bedt om at have en-til-en tid en med af pigerne i min klasse. Vi lagde og pludrede, og jeg fortalte historier, hun var meget optaget af mig og helt rolig. Da vi var færdige i soft play kom min virkelig dygtige klasselærer Yvonne hen til mig og sagde "Hvordan gjorde du det?" "Det var virkelig fantastisk at se hende (barnet) være så rolig i 30 minutter, det har jeg aldrig set hende være før" Hun sagde, at det var virkelig godt arbejde, og at hun var meget imponeret. Jeg blev derefter bedt om, at udfylde nogle papirer om min interaktion med barnet så andre medarbejdere kunne læse dette. Det var rørende ord, og jeg var virkelig glad da jeg gik hjem onsdag. Dog var Team Spirit lidt hård onsdag eftersom de trummer. Forestil dig 20 børn med hver deres tromme, som ikke kan ramme takten i en hel time? Det giver en lettere hovedpine, må jeg indrømme. Efter arbejde var jeg lige med Camilla inde på Oxford Street og købe en gave samt noget make up jeg manglede. Jeg var igen hjemme 20.30 og spiste aftensmad og gik i seng.

Torsdag var min klasselærer Yvonne på kursus, så de faste SNA skulle stå for dagen. Det gik helt fint, og det er virkelig nogle søde mennesker, som arbejder i klassen. Pt er der 6 børn i klassen, da en af børnene er på ferie i Spanien i 14 dage. Dog er normeringen rigtig god, og vi er som minimum 4 voksne også mig og ofte er vi også en-til-en, hvilket børnene nyder godt af. Til frokost kommer der nogle damer udefra, som er "lunch ladies" De kommer for at hjælpe med at give børnene frokost og skifte dem efterfølgende. De møder fra 12-13.30 og imens holder vi vores pause og hjælper selvfølgelig også til. Jeg har 2 pauser i løbet af en dag 10.30-10.45 og igen 12.45-13.15. Torsdag var min sidste dag i Team Spirit i denne uge (man har 3 dage om ugen) og her blev jeg sat på et barn, som skulle holdes under opsyn konstant. Det var virkelig en lang eftermiddag da han havde meget svær ADHD og ikke kunne sidde ned i mere en et minut af gangen, så jeg formåede at løbe hele skolen og legepladsen rundt efter ham en milliard gange. Jeg var træt kl 18! Jeg gik op for at tage bussen hjem, og jeg glædede mig til at være hjemme lidt før i dag. Jeg ventede på bussen og endelig kom den - den var så overfyldt på trods af at den er to etagers, det lignede sild i en tønde. Den kørte bare forbi, fordi der ikke var plads, det samme gjorde den næste og den efter den (klokken 18 er jo myldretid i London) Nå, jeg endte med at være mega sur og begyndte at gå hjem - dog tog jeg en anden bus da der var plads, og den stoppede 1 km fra mig, hvilket var ok. Jeg var hjemme 19.15 og virkelig træt!

Det kræver dog stadig tilvænning at have, så lange dage - jeg tager hjemmefra 8.04 for at være helt præcis - også er jeg hjemme omkring kl 19 alt efter mængden af trafik.

Fredag går generelt hurtigt - jeg har morgenmøde i team spirit til kl 9 og bagefter kommer børnene - om fredagen har min klasse svømning i sådan et stort varmvands bassin, som vi har på skolen - dette går hele formiddagen med fra 9-12 for så træner vi også gang og øvelser med børnene i vandet. Kl 12 kommer børnene ind i spisesalen og spiser til 12.30 hvor vi skal være ude igen, så der er plads til de næste. Jeg havde fri kl 15.30 og endte lige med at side og snakke med Yvonne og Christopher til klokken 16.
Jeg havde en aftale med Camilla, Patricia og Julie som alle er danske piger, og jeg skulle tage bussen hjem til dem - selvom de kun bor 10 km væk, tager det en time med offentlig transport. Jeg var hos dem kl 17 også handlede vi ind - planen var, at vi skulle grille men pga regnvejr og meget trykkende varmt vejr endte vi med at sidde indenfor. Efter aftensmad tog vi ned på en pub, hvor vi bare sad og hyggede os og snakkede. Det var virkelig en hyggelig aften. Vi tog hjem til Camilla og Patricia, og jeg fik lov at sove i køjen over Patricia - det er dæme længe siden, at jeg har sovet i køjeseng haha. Næste morgen lavede vi omelet, inden jeg tog bussen hjem. Jeg skulle skifte bus ved Brent Shopping Centre, så jeg måtte lige derind og kigge, og hold da op, så kan Randers Storcenter godt pakke sammen da. haha. Nå, jeg var hjemme  kl 14 og spiste lidt frokost og snakkede med min værtsfamilie. Derudover fik jeg sovet til middag og ellers bare set serier i slap af tøj. I dag søndag skal jeg bare slappe af og have læst i noget af det materiale, som jeg har fået af min klasselærer.

I den kommende uge skal jeg arbejde mandag til torsdag og rejser så hjem på forlænget weekend fredag, da Simon bliver student mandag den 22/6.


Jeg har ikke rigtig fået taget nogle billeder i denne uge - føler mig som, sådan en turist, når jeg står og tager billeder i det offentlige :P Camilla har nogle fra igår, dem må jeg lige få fat i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar