onsdag den 22. juli 2015

Besøg

Undskyld Undskyld Undskyld.. 
Jeg har virkelig forsømt bloggen det sidste stykke tid - men jeg føler ikke at jeg har haft noget tid, overhovedet.
Jeg vil prøve at samle op, hvor jeg slap sidst - Taylor Swift koncert kom vi aldrig til, da hun først gik på meget sent om aftenen. Øv, men vi havde en god dag med mega lækkert vejr. Patricia kom også forbi og hyggede med os, efter hun fik fri fra arbejde.
Søndag husker jeg ikke hvad jeg lavede :P 


Derefter var der endnu en arbejdsuge - og jeg føler virkelig, at den ene uge bare tager den anden - tiden flyver afsted. Jeg føler, at arbejdet bliver nemmere og nemmere og jeg får bedre bånd til mine kollegaer. En ved navn Rachel som arbejder i min klasse er simpelthen et af de dejligste mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skulle gøre uden hende i hverdagen. Hende og Yvonne er simpelthen det bedste team man kunne ønske sig. Begge har allerede sagt at det bliver forfærdeligt når jeg ikke er der mere, åh søde kollegaer. Jeg absolut elsker mit praktiksted! 



Derudover har jeg haft en samtale med skolelederen ved navn Sarah. Jeg skulle egentlig bare spørge hende om et simpelt spørgsmål, hvorefter hun siger at hun er yderst imponeret over min arbejdsindsats og hver gang at hun ser mig, ser hun mig yde 100 procent. Hun spurgte sågar om hun måtte skrive en speciel anbefaling til mig til at tage med hjem til Danmark og hendes egne ord "vi har mange danske studerende her, men meget få som dig". Man bliver da lidt stolt, og det giver en lyst til at arbejde endnu hårdere. 


Jeg har siden sidst haft besøg af sødeste Nicoline, som jeg studere med i Danmark, som pt er i praktik i Edinburg. Hun kom med flyet den 9 juli klokken 9 om aftenen men flyet var selvfølgelig forsinket og hun måtte vente på den næste bus, så klokken var mange inden hun var her. Jeg tog ind og hentede hende ved Old Street og vi tog sammen hjem. Vi var ret heldige, da der selv samme dag var strejke i Londons undergrund men vi kunne nøjes med at tage bussen. Vi var hjemme i seng klokken 1.30 begge virkelig trætte efter at være oppe på arbejde siden tidlig morgen.

Fredag morgen tog vi forbi mit praktiksted hvor jeg viste hende rundt og hun kunne se skolen - tror hun var overrasket over hvor stor den var. Bagefter tog vi til Camden Market hvor vi kiggede i deres små boder og butikker med tingel tangel og skrammel - men helt sikkert et sted som enhver turist i London skal opleve. Vi købte frokost fra en af de små boder og satte os langs kanalen og spiste. Bagefter gik vi en tur i Primrose Hill som er en fantastisk park med view udover hele London by. Vejret var ufattelig varmt, så vi sad bare og nød det og snakkede. Bagefter tog vi hjemad og fik aftensmad på en cafe. Vi fik de lækreste hjemmelavede burgere (der kan cafe k godt gå hjem). Bagefter var planen at vi skulle på pub men vi var så trætte så vi gik i seng.

Lørdag skulle vi rigtig ud og lege turister i London centrum. Vi var nede og se garderne skifte ved Buckingham Palace klokken 11.30 og der var så latterlig mange mennesker så vi kunne stort set ikke se noget, men det er jo også højsæson. Bagefter gik vi rundt og så forskellige turist attraktioner i området og endte nede ved Big Ben hvor vi tog en citycruise, som er en båd, langs Big Ben, London Eye og de forskellige broer herunder London Bridge og Tower Bridge.  Vi endte ved Tower Bridge, og bevægede os ind mod midtbyen hvor vi var et smut forbi Oxford Street og shoppe lidt. Til aften købte vi en sandwich med hjem og gik derefter på en virkelig hyggelig pub som ligger for enden af min vej. Super hyggelig aften. 


Søndag var vejret lidt kedeligt, så vi besluttede os at tage på National History Museum. Det er gratis at komme ind og da hverken Nicoline eller jeg er særlig tålmodige gik vi bare rundt og prøvede de ting som var stillet an. 
Da der begyndte at være fyldt med mennesker gik vi videre og spiste lækker frokost et italiensk sted. Bagefter tog vi i biografen i O2 arenaen, som er en kæmpe bygning hvor der også holdes store koncerter. Vi så filmen Spy med Melissa Mccharty, og den var virkelig sjov. Da vi kom hjem, hyggede vi bare og gik tidligt i seng (eller prøvede), da vi skulle tidligt op næste dag.




Mandag morgen stod vi tidligt op da vi skulle på Madame Tussauds som er det her voks museum. Det var meget sjovt og det viste sig at være en god idé at være der fra morgenstunden af. Vi var allerede færdige 10.30 og der var der kø helt ud på gaden - vi kunne stort set gå i fred. Resten af mandagen skulle vi ingenting så vi spiste lækker frokost og tog hjem og så en film på Netflix og slappede lidt af. Det tror jeg vi begge havde brug for. Næste morgen skulle Nicoline hjem igen så jeg fulgte hende ned til Old Street med toget som var mega overfyldt (vi stod begge to og kamp svedte i menneskemængden, ad) Og derefter skulle jeg nå tilbage og på arbejde til klokken 8.45 - puha en stressende morgen, men jeg nåede det.



Den efterfølgende uge gik rigtig hurtigt - alle de ansatte fokuserede på, at det var sidste uge inden ferie. Børnene gik nemlig på sommerferie fredag den 17 juli. Dog var der et par ting i forhold til at nogle børn skal skifte klasse, og vi får en ny pige i klassen efter sommerferien, som skulle prøves af. Næste år bliver der kun 5 børn i min klasse hvilket bliver lidt tomt når vi er van til 7 men hende den nye "tæller" som 2 da hun kræver meget, så det skal nok blive spændende. 

Fredag efter arbejde tog vi alle sammen på en tyrkisk restaurant og fik aftensmad hvilket viste sig at være en dårlig dag da det var samme dag ramadanen sluttede, så der var prop fyldt, men det var hyggeligt. Bagefter gik vi alle over på den anden side på den lokale pub, og drak os stang barcardi. Det var en virkelig sjov aften og alle er bare så venlige her. Ville sku ønske at der fandtes arbejdspladser med så godt sammenhold og sociale aktiviteter i Danmark som her. Camilla sov hos mig da hun ikke kunne komme hjem og om lørdagen tog vi hjem til hende. Om aftenen spiste vi sammen med Patricia og bare hyggede os. Det er så trist at deres praktik slutter nu her... øv. Søndag skulle Patricia på arbejde men Camilla og jeg tog en tur ind til London og legede lidt turister. Vi havde en virkelig hyggelig dag og endte med at spise aftensmad på Jamie Olivers restaurant. Jeg må indrømme at det er noget af det bedste mad jeg har smagt.. wow!
Nu arbejder jeg pt i Holliday Club som jeg skal være i til tirsdag den 4 august hvorefter jeg smutter til DK den 5 august og har så ferie til den 4 september da skolen har lukket. Jeg er lige nu ved at pakke da Jacques kommer og besøger mig i morgen. Han bliver til søndag og jeg har fri her torsdag og fredag. Det glæder jeg mig vildt meget til. Vi skal bo hos Camilla og Patricia da min værtsfamilie er meget troende og Jacques ikke er velkommen... velkommen til kulturforskelle.. nå, men jeg glæder mig - og sorry for det lange indlæg, men der sker bare en masse hele tiden. Håber alle har det godt derhjemme :D 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar